Referat fra bestyrelsesmøde den 14-05-2011 hos Bo.
Der blev aftalt det sidste i forbindelse med generalforsamling den 10.06.2011.
Bestyrelsen mødes kl. 13 i Lihme forsamlingshus, for at smøre oste/rullepølsemadder og dække bord.
Bestyrelsen var rundt i hele vores område for at besigtige den opfordrede indklipning til grundejernes skel, og det viste sig at der var 69 grundejere der ikke havde klippet ind til skel eller for lidt højde. Jeg "Hans" har den 16.05.2011 talt med Poul E. Jensen fra teknisk forvaltning Skive kommune, og har der fået oplyst at det ikke er vores opgave at der bliver indklippet til skel, så nu er det op til kommune hvad der videre skal ske !!
Jeg har den 15.05.2011 talt med Jens Ejnar Jørgensen fra miljø afd. Ved Skive kommune for at få præciseret hvem der skal holde skråningerne ved vore nordlige dræning/vandaflednings kanal, og ifølge denne samtale er det grundejerne der skal holde nordsiden & grundejerforeningen der skal holde den vestlige side.
Vi aftalte hvad der skal laves til arbejdsdag den 03.06.2011. de opgravede træer ved engen skal opsaves. Der skal renoveres fire af vores bænke, som Ernst får klargjort planker til. Vi skal have jævnet kanalkanter af det opgravede materiale. Buske i vores fællesområde pyntes/studses. ((hvis vi er folk nok.))
mvh.
Sekretær Hans Hovgaard