Referat 06.03.2020

Referat af bestyrelsesmøde den 06-03-2020 hos Benny

1
Der har været problemer med vores veje på grund af den megen regn. Det gælder både stamveje og stikveje, på Stamvej 1 har vi især problemer mellem Stikvej 1 og 2, hvor vandet løber over vejen. På Stamvej 2 er problemet, at al vand ikke kan komme væk for enden af vejen, hvor det samle. Vi har kontaktet 2 entreprenører for at høre, hvad vi kunne gøre ved det og få en pris på det.
Stikvejene har grundejerforeningen fået tilbud på afskrælning af græs og udlægning af grus ud i 4 meters bredde. Det vil koste 162 kr. pr. løbende meter, og vi har ca. 3400 meter stikveje. Det vil koste ca. 550.000 kr., så vi mener derfor, at hver stikvej må finde sammen om en løsning.
2
Vi skal have taget stilling til, hvad man bruger til at fylde på stikveje. Er det i orden at bruge knust beton/knust asfalt eller er det kun grus, der må anvendes.
3
Der har også været problemer med drænet på det grønne område. Problemet er løst sammen med Dahlgaard, da det er deres dræn, der gå ned over området.
4
Grundejerforening er blevet gjort opmærksom på, at nr. 113a har lavet indvinding på stranden, men grundejerforeningen synes ikke, at det har med os at gøre. Det er kystdirektoratets område, og vi ved, at de er gjort bekendt med det.
5
Brev fra Orla Nautrup om kloakering
Bestyrelsen synes ikke, at er det er noget, vi kan gøre noget ved, da det er den enkle grundejer, der skal sørge for, at hans nedsivningsanlæg virker. Men vi vil spørge Skive Kommune, om de har planner om at kloakere området. Helmer tager kontakt.
6
Bjarne sender en mail til Orla Nautrup og oplyser ham om, at han ikke må sende mail til alle i grundejerforeningen, og det ønskes, at han sletter alle mailadresser. Mailen bliver sendt til alle, så de kan se, at bestyrelsen ikke kan acceptere det.
7
Der er kommet forslag, om bestyrelsen vil leje en flisehugger, så medlemmer kan komme med deres haveaffald etc. Bestyrelsen mener, at folk selv skal gå sammen om leje.
8
Bjarne har forslag til vedtægtsændring: de løse tillæg plus et par andre ting skal i vedtægterne.
Forslag til vedtægtsændring sendes ud sammen med indbydelsen til generalforsamling.
9
Bjarne undersøger prisen på 2 computere, en til IT/hjemmeside og en til regnskab, sådan at man ved nye folk i bestyrelsen har alle data på dem til at give videre.
10
Generalforsamling afholdes den 05/06 2020 i Lihme Medborgerhus. Der udsendes indbydelse.
11
Næste bestyrelse møde den 24/4 hos Bjarne