Generalforsamling 2017

Ålbækparkens Grundejerforening

v/ Niels Brøndum

Ålbækparken 141. 7860 Spøttrup

E-mail: niels@brondums.net           

Tel: 22796373

Cvr:33430183


Referat af generalforsamlingen 2.juni 2017 i Lihme medborgerhus.

Der var fremmødt 57 personer og disse repræsenterede 36 grundejere.

Formanden Niels Brøndum bød de fremmødte velkommen til generalforsamlingen.


1.Valg afdirigent

Jytte Bundgaard blev foreslået og valgt. Jytte Bundgaard kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Herefter blev ordet givet til foreningens formand Niels Brøndum, der fremlagde bestyrelsens beretning.


2. Bestyrelsens beretning Velkommen til grundejerforeningens generalforsamling her i aften. Bestyrelsen har i det forløbne år arbejdet med forskellige opgaver for foreningen.  Vi har holdt møder med Skive Kommune for at afhjælpe med regnvand fra Vadumvej der bl.a. løb ned over grundene ved nr. 71, 72, 73 og til dels nr. 82. Det resulterede så i, at efter kommunen havde besigtiget grøften, at den blev udgravet så den kom til at fungere som det vel altid har været meningen.

Vi fik udlagt flis på stien og dette har også gjort, at det kan lade sig gøre at gå på stien uden problemer.

I  august havde foreningen indbudt til 40 års jubilæumsfest, som blev afholdt på Ålbæk Campingplads i cafeteriet. Der var ca. 80 deltagere. Det var en aften med underholdning af Jens Jakobsen, som fortalte om Ålbæk.  Festen har siden gjort, at vi i bestyrelsen er blevet kontaktet af medlemmer, som spurgte om man ikke kunne lave nogle arrangementer i løbet af sommeren, men det er ikke noget vi i bestyrelsen har bestemt os for. I forbindelse med jubilæet, har vi fået udarbejdet et informationshæfte med praktisk oplysninger til alle. Har man endnu ikke fået hæftet, er der mulighed for at få det her i aften.

Vi har vores Skt. Hans arrangement, som trækker en del af vores medlemmer, hvor vi serverer en grillpølse og en øl eller sodavand. Dette foregår i år den 24. juni.

Affaldsstationerne/molokkerne er nu bragt i orden. Der er blevet lavet flisebelægninger ved molokkerne, således at man kan beskytte rabatterne mod opkørsel. Fliserne er anlagt således, at man kan køre over dem med en plæneklipper, sådan at de ikke generer vedligeholdelsen af rabatterne, som grundejerne er flinke til at vedligeholde.  Dog mangles beplantningen, som vil blive udført hen på efteråret.  Der henstilles til brugerne, at man overholder hvad der må droppes i Molokkerne. Ejerne af sommerhusene har fået tilsendt en affaldsguide 2017. Den forklarer bla. at man 6 gange om året kan få hentet sit storskrald og haveaffald. Affaldsguiden findes også på hjemmesiden. Vi har desværre oplevet, at der er blevet lagt parasolfod, plasthavemøbler, pander og ituslået glas ved Molokkerne. Det er ikke fair overfor de folk, som er nabo til molokkerne og det er jo ikke sådan, at vognmanden bare tager det med. Vognmanden skal kun løfte molokkerne over på lastbilerne og så ikke mere. Så vi henstiller til, at man rydder op efter sig selv. Vi har ikke så langt til genbrugspladserne, idet vi kan bruge alle Nomi4Ss genbrugspladser i området. Det at vi har fået molokkerne gør, at vi ikke har det store slid på stikvejene mere.

Ved hver stikvej er der udlagt en grusbunke til brug for udbedring af stikvejene, så vi henstiller til, at man respekterer grusbunkernes ”ejerskab”. Dog må man gerne udbedre huller m.m. på stamvejen.

Grundejerforeningen har et hængeparti omkring grøften mellem stamvej 1 og 2, hvor rørene i den gamle kanal skal udskiftes, men vi forventer, at det snart bliver bragt i orden. Foråret har været meget vådt og entreprenøren har travlt.

Grøften har også givet problemer for de grundejere, som har jord helt ned til fjorden. De havde oversvømmelse nede ved græsarealerne. Dette skyldes at det kraftige stormvejr får presset en masse grus op på forstranden, så grøften ikke kan komme af med vandet. Bestyrelsen kontaktede Skive kommune som derefter hurtigt fik gravet fri, så vandet igen kunne løbe ud i fjorden. Vi forespurgte kommunen, om man ikke kunne nedlægge et stykke rør, således at vi kunne undgå lignende tilstande, men kommunen mente ikke det ville hjælpe, da det sikkert ville gruse til også. Men vi skal bare kontakte dem, så kommer de og graver en rende igen.

Vi har jo en rigtig fin hjemmeside og jeg vil lige her kort orientere lidt om, hvilke oplysninger vi kan finde her :

Vi har i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen bedt medlemmerne oplyse deres mailadresse, således at vi fremadrettet kan sende opkrævninger samt indkaldelse til generalforsamling ud via mail. Dette vil spare foreningen for en del penge, da det efterhånden er dyrt at sende post.  Der vil dermed også være mulighed for at udsende andre relevante nyheder til medlemmerne på denne måde. Der er rigtig mange, som har meddelt deres mailadresser og det takker vi for. De som endnu ikke har meddelt mailadressen, kan dog stadig nå det.

Endelig vil jeg takke bestyrelsen for godt samarbejde i årets løb. Lone Børmark, som valgte at træde ud af bestyrelsen i maj måned og Sonja Jensen som det fremgår af dagsordenen ikke ønsker genvalg, skal have en stor tak for deres mangeårige og engagerede arbejde i bestyrelsen. Og samtidig velkommen til Jytte Christensen, som er indtrådt som suppleant for Lone Børmark. Endvidere skal der lyde en stor tak til medlemmerne, som hjælper med til at holde Ålbækparken pæn og velholdt. Vi kan godt være stolte af vores område. Arbejdsdag. Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at foreningen holder en arbejdsdag den 17. juni fra 10-13. Opgaverne er udlægning af flis, reparation af bænke i området m.m.

Det ville være dejligt, om der er nogen, der vil melde sig her i aften til at give et nap med denne formiddag. Vi mødes ved bålpladsen. Efter endt arbejde vil foreningen give smørrebrød og en øl/sodavand.  Men for at være sikker på, at vi er nok til arbejdet, vil vi gerne have en tilbagemelding senest den 10.6.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget .


3. Fremlæggelse af regnskab.

Kasserer Sonja Jensen meddelte, at alle havde fået tilsendt det reviderede og godkendte regnskab sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Herefter gennemgik Sonja regnskabets hovedtal. Indtægterne var 92.400,00 mens der er udgifter for 72.780,00. Der var et spørgsmål til regnskabet angående en stigende udgift til vores Skt. Hans arrangement. Stigningen skyldes, at vi har måttet bestille flere ydelser fra entreprenøren i forbindelse med sammenkøring af aflagt brænde på bålpladsen. Regnskabet blev sendt til afstemning og det blev enstemmigt vedtaget.


4. Indkomne forslag.  Med indkaldelsen til generalforsamling er der medsendt information om 2 stillede forslag fra bestyrelsen. Det første forslag omhandler bestyrelsens ønske om at kunne udsende indkaldelse til generalforsamling og andre meddelelser via mail til medlemmerne. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget. Det andet forslag omhandler, at der indkaldes til bestyrelsesmøder via mail. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget.


5.Valg af bestyrelse. Sonja Jensen meddelte, at hun ikke modtager genvalg. Valgt til bestyrelsen blev Helmer Støvring og Bo Bertel.. 1.suppleant blev Eigil Birkelund. 2. suppleant blev Jytte Bundgaard. Som revisor valgtes Poul Larsen. Som revisorsuppleant valgtes Bendt Skov Kristensen..


6. Fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorar. Kontingent og bestyrelseshonorar fortsætter uændret.


7.Evt. Hans Hovgaard orienterede om foreningen Ålbæk Strandpark, og opfordrede Ålbækparkens grundejere til at tegne et medlemskab, idet man i foreningen arbejdede på at forskønne og nyttiggøre området. Børge Nielsen orienterede om Ålbæk anker og landingsplads. Børge Nielsen kunne fortælle, at man afventede svar på en ansøgning om etablering fra myndighederne. Lone Børmark og Sonja Jensen modtog en vingave fra foreningen for 9 og 10 års dygtigt arbejde for foreningen.


Herefter lukkede dirigent Jytte Bundgaard generalforsamlingen.