Strandbeskyttelseslinien

Strandbeskyttelseslinie

STRANDBESKYTTELSE - før

Allerede i 1930'erne blev der bygget så meget langs kysterne, at byggeriet med tilhørende afspærringer ofte var skæmmende for landskabet. Det kunne også forringe mulighederne for at tilvejebringe friluftsarealer for almenheden. Folketinget besluttede derfor i 1937 ved en ændring af naturfredningsloven at indføre en strandbyggelinie på 100 m, sådan at der ikke længere kunne bygges tæt på kysten.


STRANDBESKYTTELSE - om 3-4 år.

I 1994 besluttede Folketinget at udvide lovens strandbeskyttelseszone fra 100 til 300 m. Hovedsigtet er at sikre den truede og begrænsede naturressource, som de åbne kyster er, i en større dybde. Byer undtages normalt fra beskyttelse. Udvidelsen træder i kraft om 3 - 4 år, når Strandbeskyttelseskommissionen har gennemgået landets kyster og foreslået miljø- og energiministeren, hvor den nye zone skal reduceres eller bortfalde. Indtil da gælder den gamle regel.


STRANDBESKYTTELSE - nu

Strandbyggelinien har siden 1969 heddet strandbeskyttelseslinien, fordi reglen efter 1969 forbyder ikke blot byggeri, men enhver ændring af tilstanden (f eks. terrænændring og beplantning). Den har betydet, at de danske strande - trods befolknings- og velstandsvækst - er bevaret bedre end strandene i de fleste andre tætbefolkede lande.


STRANDBESKYTTELSE OG DE DIREKTE BERØRTE EJERE

Efter loven skal ejere, hvis ejendomme berøres af strandbeskyttelse orienteres direkte. Det vil under kommissionens amtsvise gennemgang af landet ske ved, at ejerne får brev med et vedlagt kortmateriale, som orienterer om liniens forløb på deres ejendomme. Kommissionens forslag vil også blive fremlagt på rådhuset. Ejere og andre kan inden 4 uger gøre indsigelse mod forslaget.


DEN NYE 300 M STRANDBESKYTTELSESLINIE


STRANDBESKYTTELSE OG LANDBRUG

300 m beskyttelsen har - i forhold til landbruget - stort set samme indhold som den hidtidige 100 m beskyttelse. Så landmændene kan - bortset fra tilplantning med juletræer; energiafgrøder o.lign, - dyrke deres jorder inden for de 300 m, som de hidtil har gjort.

I den nuværende 100 m zone kræver landbrugsbyggeri dispensation. I den nye 300 m zone kan ejeren - uden at søge dispensation - opføre byggeri der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, når det opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Amtsrådet skal dog godkende bygningernes nærmere beliggenhed og ydre udformning.


STRANDBESKYTTELSE OG SOMMERHUSE

I godkendte sommerhusområder er beskyttelseslinien ikke ændret. Den er fortsat 100 meter eller den kortere afstand, der er fastsat tidligere. Hvis kysten i årenes løb er rykket tættere på bebyggelser, vil der blive fastsat en ny linie. Selve bebyggelsen vil dog som hidtil normalt være undtaget. Amt eller kommune kan oplyse, om et sommerhus ligger i godkendt sommerhusområde. 300 m linien får derfor kun betydning for de få sommerhuse der ikke ligger i et godkendt sommerhusområde.

Bliver et sommerhus omfattet af 300 m zonen, betyder det, at bebyggelsen ikke må udvides eller ændres uden dispensation fra amtet.


STRANDBESKYTTELSE OG TILPLANTNING.

Hvor der ved lovens ikrafttræden den 1. august 1994 var tilplantet med juletræer, energiafgrøder, frugtplantager og lignende bevoksninger i kort omdrift, kan disse driftsformer fortsætte. Udskiftning af eksisterende læhegn er heller ikke omfattet af tilplantningsforbudet. Men når den nye linie træder i kraft, vil nye tilplantninger med de nævnte afgrøder eller læhegn kræve dispensation i hele 300 m zonen, ligesom det i dag kræves i 100 m zonen.

Indtil den nye linie træder i kraft, er det ikke forbudt at tilplante arealer, der ligger mellem 100 m linien og 300 m linien. Men når træerne til sin tid skal fældes, skal der søges dispensation til gentilplantning.

Hvis De har aktuelle planer om at tilplante arealer i zonen mellem 100 og 300 m, er der allerede nu en meget begrænset mulighed for at få en dispensation, som sikrer, at de også kan gentilplante efter afdrift. En af betingelserne er, at 80% eller mere af ejendommen Iigger i zonen mellem 100 og 300 m. Dispensation skal søges hos Strandbeskyttelseskommissionen.


LINIEN VIL KOMME TIL AT LIGGE FAST

Beskyttelseslinien vil, når den træder i kraft, ligge fast. Den flytter sig ikke i takt med kystens nedbrydning eller ændringer i vegetationsgrænsen. Den vil kunne ses på Kort- og Matrikelstyrelsens kommende digitale matrikelkort.


ERSTATNING?

Da 100 m byggelinien blev indført i 1937, blev der ikke ydet erstatning til grundejerne. Det samme gælder nu, hvor beskyttelseszonen udvides til 300 m.


YDERLIGERE INFORMATION

Strandbeskyttelseskommissionens sekretariat, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf.  39 47 20 00  (fax 39 47 28 56), bistår gerne med oplysninger.


STRANDBESKYTTELSESKOMMISSIONEN

består af repræsentanter for land- og skovbrugets organisationer og for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Landbrugsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Den blev nedsat af miljø- og energiministeren i efteråret 1995.

Kommissionen udarbejder - amt for amt - forslag til beskyttelsesliniernes forløb. Forslagene offentliggøres med en frist på 4 uger til at fremsætte indsigelser.

Kommissionen behandler de indsigelser der indkommer, og afgiver en samlet indstilling til miljø- og energiministeren. Ministeren træffer herefter den endelige afgørelse og bestemmer hvornår de nye beskyttelseslinier træder i kraft, samtidigt for hele landet.


Danmarks mest karakteristiske og uberørte natur findes ved ubebyggede kyster,

lavvandede områder, øer, vige, fjorde, klitter, marsk og strandenge.

Disse områder er vigtige for både dyr, planter og mennesker.


DE VIGTIGSTE LOVBESTEMMELSER OM DEN NYE STRANDBESKYTTELSESLINlE:

Lov om naturbeskyttelse.


§ 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbred der og af andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.


Stk. 2. For områder som er fastlagt som sommerhusområder, er den i stk. 1. nævnte strandbeskyttelseslinie 100 m, jf. dog stk. 3.


Stk. 3. På særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse og lignende, bestemmer miljøministeren, at strandbeskyttelseslinien forløber nærmere kysten end fastsat i stk. 1 og stk. 2, eller at strandbeskyttelseslinien ikke gælder.


Stk. 4. Forbudet i stk. 1 jf. stk. 2 gælder ikke for


landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme

bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

havneanlæg og de landarealer der ved lokalplan er udlagt til havneformål

kyststrækninger, der er klitfredede, jf §§ 8 og 9, og

byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog amtsrådets tilladelse; for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.


Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 og 2 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.


§ 65. stk. 3 Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse for bestemmelserne i... § 15, stk. 1 og stk. 2... samt fra bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 3.


Udgivet 1997 af Strandbeskyttelseskommissionen.